Snorker du eller din partner? Her på siden vil der med tiden komme en lang række tips og tricks til hvordan man kan stoppe snorken.
Stop snorken på disse måder
Snorken er et problem, som rigtig mange kender til. I løbet af natten kan det give gener med mundtørhed og ikke mindst hoste om morgenen. Og så skal det selvfølgelig nævnes, at det kan være til gene for dem, der sover omkring en. Dog kan det være svært selv at styre, når først du er faldet i søvn. Heldigvis er der gode råd at finde til, hvordan du bedst muligt kan stoppe din snorken. Men før du bliver klogere på dem, så lad os prøve at forstå, hvorfor man egentlig snorker.
Hvad er årsagen til at man snorker?
Kort og godt så opstår snorken, når de dele af gane og svælg, der er bløde, vibrerer. Så snart man lægger sig ned, kan disse bløde dele falde en smule sammen. Det giver mindre passage i svælg og næse, og så er det, at man kan begynde at snorke. Som en ekstra bemærkning så er det sådan, at mænd ofte snorker mere, end f.eks. kvinder. Og omkring de 60 år snorker flere og flere.
Hvis vi skal se på ting, der kan spille ind på, at man snorker, så har alkohol, overvægt, hævede slimhinder i næsen og søvnapnø blandt andet noget at sige.
Hvad kan du gøre for at stoppe din snorken?
Der er en række ting, du selv kan forsøge dig med, når du vil stoppe din snorken. Du kan sørge for, at der er luftet godt ud i det rum, du sover i, før du lægger dig under dynen. Og at der samtidig ikke er en alt for høj temperatur. Bruger du sovetabletter, så er det en ting, der kan gøre din snorken værre – og det samme med alkohol. At drikke alkohol får generelt kroppen til at slappe mere af – inklusiv svælget og ganen. Chancerne er derfor ekstra store for, at du samme nat også vil snorke. Ryger du, så kan det have noget at sige for, at du bliver mere tæt i næsen, som igen kan forårsage snorken.
Du kan derfor tænke over dine vaner som noget af det første, hvis du ønsker en nattesøvn, hvor du ikke snorker nær så meget. For det kan både være med til at gøre nattesøvnen endnu bedre for dig – og også dem, du bor med.
Ting du kan købe, hvis du vil stoppe din snorken
Der er heldigvis også lidt forskellige ting, du kan købe, hvis det ikke er lykkedes for dig at stoppe din snorken. Der findes blandt andet nogle sprays, du kan bruge til at blødgøre både gane og svælg. Skulle du foretrække strips, der kan placeres i ganen, så er det også en mulighed.
Hvis du tænker, at du gerne vil gøre luftgennemstrømningen endnu bedre i næsen, så kan en næseklemme være et godt bud. Den er med til at sikre dig, at der natten igennem nemmere kan trænge luft ind.
Henvender du dig til en øre-næse-hals-læge, så kan det være, at du får præsenteret binyrebarkhormon, som en næsespray. Denne løsning kan være ideel, hvis du har slimhinder, der er hævede. Som du sikkert kan fornemme allerede nu, så er der flere forskellige løsninger, der kan prøve af. Og i mellemtiden kan det måske samtidig være guld værd, hvis andre i din husstand benytter sig af ørepropper. De kan nemlig være med til at tage den værste larm fra din snorken.
Som du måske kan fornemme, så er valgmulighederne mange, når vi snakker om måder, du kan stoppe din snorken på. Det kan derfor også være en idé, at du prøver dig lidt frem, indtil du støder på noget, der fungerer for dig.